Mælkebøtter er ubetinget min favoriturt, da den har det hele:
Den er livskraftig, med dybe kraftige pælerødder, bitre stærke blade, smukke højgule og indbydende kronblade, saftfulde stærke stængler, masser af smag og nuancer. Mælkebøtten er elsket og hadet, står smuk og åben på en sommerdag, introvert og lukket på en gråvejrsdag og så er den en superplante, når vi taler om dens medicinske egenskaber.

Her kan du læse lidt om mælkebøtten, dens egenskaber og til sidst i dette blogindlæg, kan du læse hvordan du kan brygge din helt egen mælkebøttevin.
Ordene er mange, men glæden over at skrive dem er stor.
God læselyst.

Oh, du smukke, gule blomst

Mælkebøtten er en lysplante, som trives hvor der er kort vegetation som ex. i de dele af vores haver, hvor vi ikke slår græsset så ofte eller på vores enge, hvor vi har afgræssende dyr. De ses også i grøftekanter og uopdyrkede marker.
I det hele taget, står de smukt på denne tid af året – specielt i april og maj, hvor vores haver og enge er gule af denne smukke, nyttige plante og hvor insektlivet er i fuld gang og nyder godt af mælkebøttens nektar og husly.

I skrivende stund, d.23. maj 2020, er de i fuld gang med at sætte frø og jeg kan aldrig dy mig for at blæse den ene sky af små helikopterfrø afsted efter den anden, når jeg går tur i vores have. Det eneste sted mælkebøtten ikke er helt så velkommen, er i min køkkenhave. Så der puster jeg ikke frø ud, men høster nøjsomt hele planten og bruger den i mine salater, tørrer stænglerne til te og bruger kronbladene til mælkebøttevin eller tørrer dem som pynt til salater og kager.

Den smukke, gule urt, som kan så meget, vokser og lever så fint på vores enge, grøftekanter, i græsplæner og afgræssede områder med lysindfald.
Om jeg kan dy mig, for at blæse den ene sky af små helikopterfrø afsted, efter den anden. Dog ikke i min køkkenhave. Her bliver planten nøje gravet op og anvendt i salater, teer og infusioner.

Mælkebøtten som lægeplante

Mælkebøtten har efternavnet Officinalis og fornavnet Taraxacum. Officinalis afslører, at den har været brugt som lægeplante igennem årtusinder. Det er med fuld ret, at den har denne status og mælkebøtten er intet mindre end en helt fantastisk plante, når vi taler om brug af den som et naturligt lægemiddel – og så er den tillige mangfoldig og står lige udenfor vores hoveddør, både i by og ikke mindst på land.

I mit virke som biomediciner, har jeg mest anvendt rødderne fra mælkebøtten til at afhjælpe nat-tisseri og dermed bedring af nattesøvnen. Afkog på roden, øger blærens evne til at holde på vandet, uden at du får tissetrang. Udover denne gode egenskab, virker roden også leverstimulerende og galdedrivende. (Vær opmærksom, hvis du har galdesten)
Hvorimod resten af planten virker vanddrivende. Specielt bladene har en vanddrivende effekt og er skønne at bruge i salaten som det bitre element, som blandt andet stimulerer nogle af leverens funktioner og produktion af galde.

Husk blot, at når du tager vanddrivende urter, som ex. mælkebøtteblade, aronia og lignende, så sørg for at få dem først på dagen og ikke til sengetid, så du skal rende og tisse hele natten. Og som altid, overdriv aldrig – alting handler om balance og mangfoldighed.

I Rikke Goerlichs bog “Urt”, beskriver hun bl.a. hvor god mælkebøttebladene er som vanddrivende middel. Det er, som hun skriver, nemlig vigtigt at holde styr på sit kaliumniveau, når man får vanddrivende medicin. I mælkebøtten, er der allerede kalium – så her er der slået to fluer med et smæk.

De vigtige bitterstoffer

Jeg har lyst til at dvæle lidt ved bitterstofferne i mælkebøtten. Vi moderne mennesker har bevæget os mere og mere væk fra bitterstofferne i vores mad. Det er naturligt nok, da vi dels tiltrækkes mere af det søde, men også fordi smagen af bitterstoffer trykker på en advarselslampe hos os, da mange bitterstoffer kan være giftige. Så instinktivt trækker vi os væk fra bitterstofferne. Dvs. at vi skal tilegne os smagen ad åre og erfaring – vide hvilke bitre planter vi kan spise og hvilke vi skal holde os fra.

Bitterstoffer er dog vigtige for vores fordøjelse, da de stimulerer vores fordøjelse – både spyt, mavesaft, galdesaft og bugspytkirtel-saft. Alt sammen en nødvendig cocktail, hvis vi vil omsætte og optage næringsstofferne fra vores mad på en tilstrækkelig måde.
Men bitterstofferne er blevet dyrket ud af vores grøntsager i dag og der sælges primært søde og uprovokerende gulerødder, broccoli, rødbeder som ikke har det naturlige indhold af bitterstoffer.
Så derfor endnu en god grund til at gå ud og plukke bitre blade fra mælkebøtten, så rucolaen ikke står alene og de andre bitre, grønne blade, der findes i vores haver og resten af vores natur. Put en håndfuld i salaten, over omeletten, i sandwichen eller din smoothie. Du vil ganske hurtigt mærke at oppustethed og fordøjelsen generelt, vil blive bedre. Derudover vil jævnlig tilførsel – altid i moderate mængder og fra områder som ikke er sprøjtet, eller biler kører tæt på mm – brug din sunde fornuft ifht. hvor du høster, – kunne hjælpe dig af med affaldsstoffer og dermed også af den årsag, afhjælpe eksemer, pestilenser mm.

Næringsstoffer

Der er så meget at fortælle om mælkebøtten, alt fra dens indhold af bitterstoffer, vitaminerne C og A, mineralerne Calcium og Kalium, Fenolsyre, Flavonoider til Kumariner. Men jeg vælger nu at henvise dig til Rikke Goerlichs bog Urt herom. Denne bog er et lille mesterværk om urter og deres virkestoffer og anvendelsesmuligheder og tjener også som væsentlig kilde til dette blogindlæg.
Så nu kan jeg gå videre og fortælle dig, hvordan du kan brygge din egen vin af mælkebøttens kronblade.

Juhuuu, det er bare så sjovt! Opskriften kommer her:

Mælkebøttevin

Mælkebøttevin, ca 4 liter: Sættes over i dag og drikkes næste sommer:
Dette skal du bruge: Gryde, bomuldsfilter, 2 vinbobler med gærrør og en masse tålmodighed.

Ingredienser: 4 liter vand, 1 litermål fyldt med mælkebøttekronblade, saften og skal af 6 appelsiner og 4 citroner, 1,5 kg. sukker, en håndfuld rosiner og 2 spsk. vingær.

Procedure: Start med at gå en dejlig tur i april eller starten af maj og saml en masse mælkebøtter. Du skal kun bruge kronbladene til din vin og denne opskrift giver ca. 4 liter.

Kog nu 4 liter vand op i en rustfri stål gryde og hæld kronbladene i, rør rundt og læg låg på. Lad afkoget trække i mindst 2 timer – gerne mere.
Si herefter afkoget igennem et bomuldslinned og pres forsigtigt det sidste ud af linnedet. Det er i det sidste, det meste smag og koncentrat sidder. Men du må ikke få for mange små partikler med.

Sæt infusionen over blus til det koger op igen. Ikke bulderkogning, blot lige til kogepunktet. Infusionen tages af blusset og nu kan du tilføre citron- og appelsinsaft, de revne citron – og appelsinskaller, sukker og hakkede rosiner.
Nu skal det hele køle af, med låg på, inden du hælder vingær i. Jeg bruger selv en hvid portvinsgær, som jeg er ret pjattet med. Men du kan også bruge almindelig hvidvinsgær eller champagnegær. Det er et spørgsmål om smag.
Nu vil det bruse lidt. Rør hele blandingen igennem og hæld det på din vinboble.

Vinbobler kan fås i god, hård plastic eller glas og kan bruges igen og igen. Så de er gode at have, da du ikke kan stoppe med at brygge vin, når du først er gået i gang.

I de første 10 til 12 dage, afhængigt af temperaturen, skal din vin have ilt. Dvs. du ikke skal sætte gærlåsen på, men lægge et tætvævet klæde over åbningen og lukke til med en stram elastik. De første 3 uger, skal din vin omrøres hver dag. Dette er den første gæring med ilt. Herefter lukkes boblen med et lufttæt låg og der sættes gærlås på – det er nu den anden fermentering, som foregår iltfrit.

Så er første fermenteringen klar og mælkebøttevinen sættes nu køligere og i vinboble med gærlås, for at holde ilten ude.

Det er nu, du skal stille din vin lidt køligere og stikke den om, første gang efter 3 uger og herefter ca. hver 3 mdr til den er helt klar og ikke længere har nedfaldssedimenter eller er hvidlig. Det gør du lettest ved at have en anden vinboble med gærlås klar, som er skoldet og helt ren. Så filtrerer du vinen igennem et klæde over i den rene boble og sørger for ikke at få bundfaldet med.

Så er det bare at vente, vente, vente og så kan vi sammen drikke et glas mælkebøttevin næste forår, når den er klar.
Inden vi gør det, skal vi naturligvis lige si vinen og hælde den på lufttætte flasker med højst 1 – 2 cm. til proppen, så der ikke er for meget ilt tilbage i flasken og så på køl.

Rigtig god fornøjelse!