Supergrøntsager til dig, din fordøjelse og dit kredsløb.

I det Nordiske køkken, er disse 3 skønne grøntsager velkendte og elskede af de fleste – og med rigtig god grund, da de både smager fantastisk og er propfulde af gode næringsstoffer til vores krop – ikke mindst kredsløb og fordøjelse. Her kan du læse lidt mere om hvordan de smager, hvad de indeholder og hvordan de virker i din krop.

De smager fantastisk, når de er juicet sammen i forholdene:
3 dele gulerødder,
2 dele rødbeder og
1 del bladselleri.
Ønsker du lidt mere sødme, kan du presse et æble med, hvilket runder smagen meget fint.

Egentlig er jeg ikke den store juicefan, men er mere tilhænger af at lave mad af mine grøntsager. Denne kombination er dog en undtagelse og pressepulpen bruger jeg i de skønneste hjemmelavede knækbrød med hørfrø og solsikkekerner eller i frikadellerne, så jeg også får alle fibrene med.

Disse 3 grøntsager afstemmer hinanden smagsmæssigt og giver en symfoni af velvære og gøren godt.

Rigtig god fornøjelse.

Rødbeder til din fordøjelse og dit kredsløb.

Hvis du er heldig, har du her i april, en smule af denne næringsrige, super lækre grøntsag, stående tilbage i køkkenhaven, som du kan bruge i din juice, bage i ovnen med lidt gedeost og rosmarin eller blot rive og spise rå. – Den er en af mine absolutte favoritter i køkken og have. Har du ikke selv en køkkenhave, så er det en af de grøntsager du lettest kan få fat på hos din lokale fødevareproducent hele året eller i detailhandlen.

Ofte kan større mængder af rødbede dog synes lidt voldsomt at spise på èn gang. Så prøv at bruge rødbeder som et kondiment til dit måltid, som et shot eller som en del af en blandet grøntsagsjuice, som jeg foreslår her.

Hvis din mave er lidt træg, er det en god ide at supplere din kost med lidt rødbede hver eller hver anden dag, da rødbeder virker let afførende.

Bliv endelig ikke nervøs, hvis din urin eller afføring bliver rød, dagen efter du har spist rødbeder. Men overvej istedetfor, om du har nok mavesyre, siden du ikke kan nedbryde de røde pigment i rødbederne, som hedder Betanin. Ofte vil for lidt mavesyre vise sig ved et trægt fordøjelsessystem, med luft, ubehag i maven og til tider som “sure” opstød.

Rødbeder indeholder, udover en masse fibre, vitamin A og C også mineralerne Folinsyre, Magnesium, Calcium, Natrium, Jern og Silicium. Derudover indholder rødbeder også naturligt Nitrat, som øger blodgennemstrømningen, pga. den blodkarudvidende effekt og derfor også din udholdenhed med op til 16 % ved høj intensitet træning. Når de små blodkar udvides, reduceres blodtrykket effektivt. Derfor kan rødbede også bruges som blodtrykssænkende grøntsag.
Men ikke nok med det, så finder man også en masse antioxidanter såsom carotenioder og flavonoider i rødbeder.

Dyrker du selv dine rødbeder, så tænk endelig i, at dyrke de gamle sorter, som er mindre søde og indeholder flere af de gavnlige bitterstoffer. Disse frø, kan du få fra Solsikken eller Camilla Plum.

Bladselleri til blodtrykket, urinvejene og svedafsondringen.

Bladselleri smager fantastisk sammen med de mere søde rodfrugter. Dette, da den med sin karakteristiske bitterhed, balancerer sødmen meget fint. Klassisk, har man brugt bladselleri til at fremme fordøjelsen, reducere feber, da den virker svedfremmende, sænke blodtrykket (bladselleri er også sikkert at spise under graviditet) ligesom rødbeden og ikke mindst støtte urinvejene.

Bladselleri virker også syrereducerende, formodentlig pga. sit indhold af mineraler, specielt Silicium.

Der findes flere forskellige sorter bladselleri og den jeg dyrker i min have, har ikke brug for at blive tildækket, for at opnå de sprøde, blege blade. Men alligevel, har de den skønneste smag og er en vidunderlig grøntsag i wokmad, til vildt, i juicer med rodfrugter eller blot som en snack. Da de er komplekse i smagssætningen og er bitre, er de gode til at hæmme sult og spisetrang. Dvs. man bliver mindre sulten, hvis man spiser lidt mellem måltiderne.

Gulerødder til dine slimhinder og øjne.

Gulerødder er jo nok en af de mest spiste grøntsager i DK pga. sin sødme, skønne bid og evne til at indgå i langt de fleste både kolde og varme retter, som snack, til kød og til næsten alle grøntsager. Desværre har vi kommercielt fået dyrket meget søde gulerødder og det er svært at få fat i de langt mere interessante gamle sorter, med mere smagskompleksitet og ikke mindst bitterhed. Igen, kan I få frø til disse, fra Solsikken eller Camilla Plum og Aarstiderne sælger også gamle sorter i deres grøntsagskasser.

Gulerødder er skønne og indeholder blandt andet Betacarotene, som er et forstadie til A vitamin, hvilket er nødvendig for at bevare sunde og hele slimhinder og øjne. Lider du f.ex. af natteblindhed, så overvej altid om ikke det er en god ide for dig, at tage et tilskud med Betacarotene eller A vitamin eller spise en masse gulerødder. Bruger du gulerødder som funktionel terapi, så vær opmærksom på, ikke at vælge de meget søde varianter, da du ellers kan tilføre et meget højt niveau af sukkerstoffer. Du kan også vælge at fermentere din gulerodssaft og dermed reducere sukkerindholdet og øge mælkesyrebakterie indholdet istedetfor. Når du fermenterer, øger du også biotilgængeligheden af næringsstofferne i din mad.