De fleste af os kender loppefrø, som er almindeligt at bruge ved problemer i fordøjelsen, til sår ind – og udvortes eller til glutenfrit bagning hvor man naturligvis gerne vil have luftigt og saftigt brød uden brug af gær eller andre hævemidler.
Disse sorte loppefrø/Psyllium, kommer fra en af vores mest almindelige, hjemmehørende “ukrudtsplanter” – ja, ukrudt, hvilket i og for sig næsten er et skældsord i min forståelse af hvad vores hjemmehørende, vilde planter er.
Plantago eller Vejbred tilhører en familie, med utroligt mange forskellige medlemmer. Der findes over 200 kendte vejbredarter, hvor de tre herover skildret, er de mest almindelige og kendte.
Efter sigende, skulle den lancetbladede vejbred, være det mest effektive helende familiemedlem af disse tre.
Som I kan se på ovenstående illustration, har vejbred relativt korte hvide/lyse rødder og en krans af blade, som vokser fra bunden af planten. Dens stilk er næsten dobbelt så høj som bladene og blomstringen er ikke prangende, men fin i sine lyse, gule og brune nuancer som afslutter med sin sorte frøstand, varierende fra art til art.
Det som jeg opdagede, dengang jeg begyndte at interesse mig for Plantago var, at størrelsen på planterne kan variere helt utroligt meget. Vi har et stort område, hvor vi kun klipper stier. Resten lader vi stå vildt. Det er et område med en del skifer i jorden og en del sand og er i sagens natur fattig på næringsstoffer. Lige noget for Plantago, som står store og kraftige i disse områder. Til min overraskelse, står Plantago lige så talrigt på den klippede og nedtrampede sti, blot med masser af bittesmå planter. Det er vidunderligt at se, hvor tilpasningsdygtig denne familie af planter er.
Nu ser jeg den alle vegne og lader faktisk også flere planter få lov at stå i min køkkenhave, så jeg let kan plukke 5 til 10 blade, når jeg alligevel er ude og plukke grønt til aftensalaten. De er relativt neutrale i smagen, men giver et skønt bid og har ikke nogen bitterhed som bemærkes. Tillige nyder jeg tanken om, at jeg ad den vej – sammen med alle de andre skønne blade og blomster, også får tilført nogle gode næringsstoffer.
Vejbred indeholder nemlig nogle interessante og vigtige næringsstoffer såsom zink, kalium, silicium, saponiner, C og K vitamin samt slimstoffer, glykosider og garvestoffer.
Når man ser på de næringsstoffer som planten indeholder, undrer jeg mig ikke over hvorfor den er så flittigt anvendt i folkemedicinens historie.
Som biomediciner har jeg mest brugt Plantago til at støtte heling af sår og slimhinder. Her giver det mening med indholdet af bl.a. zink, silicium, saponiner, C og K vitamin og slimstoffer. Men dykker man yderligere ned i litteraturen, findes der også beskrivelser af planten som værende god til betændte øjenlåg, bylder, sår, hæmorider, luftvejskatar, slimhindeproblemer i luft- og urinveje, tør hoste, kighoste, høfeber og bihulebetændelser. Udover dette, kan omslag med Plantago også afhjælpe blødninger, formodentlig pga. indholdet af K vitamin, men også slimstofferne og C vitamin mm.
Dette er blot selve bladdelen. Vi skal huske, at loppefrøene, som er Plantagos slimholdige frø, er god til forstoppelse og irritabel tyktarm – i opblødt tilstand, vel at mærke. De skal og må ikke indtages uden de er blødt op i væske i nogle timer. Men når dette er gjort, er det til gengæld et godt og effektivt middel mod forstoppelse og irritationer i tarmen.
Som jeg nævnte til en start, er frøene også gode til at bage med. Afhængigt af opskriften og mængden af brød du vil bage, kan du opløse de knuste frø i vand og salt og vente til massen er blevet til en grød. Herefter kan du blande boghvedemel, havregryn, majsmel, rismel alt efter smag og behag og evt. revet gulerod og evt. lidt rosiner eller nødder. Blande massen til en klæg dej og forme dem til boller med en ske direkte på bagepladen og derefter afbage dem ved 185 grader i ca. 35 – 40 minutter. Bemærk at de skal have længere tid end almindeligt brød, for ikke at blive klæge. Til gengæld har du glutenfrit brød, som er saftigt, luftigt og velsmagende. Bag ikke for mange af gangen, da de ikke holder sig så længe. Er dog gode at fryse ned.
Vedr. brugen af bladene, så beskrev jeg tidligere, hvordan jeg brugte dem næsten hver dag i salaten. Men du kan også brygge et afkog på dem, som kan lindre luftvejsproblemer og mavegener/katar. De skal blot hakkes fint og overhældes med vand. Lad dem trække 5 – 10 minutter og drik teen og spis gerne bladene herefter.
Derudover kan man altid lade bladene trække i noget alkohol i 14 – 21 dage og husk herefter at si bladresterne fra. En spsk. x 2 – 3 om dagen er så fint, når der er behov herfor, til at lindre indikerede symptomer. Tænk på, at har du maveproblemer eller kramper, kan du med fordel blande med Kamille og eller Citronmelisse.
Du kan også altid forsøge dig med omslag, hvis der er bylder eller sår. Vær dog altid opmærksom på, om der udvikler sig infektion såsom rødme varme og smerte. Så skal du ALTID gå til lægen og gør i øvrigt altid dette, hvis du er i tvivl.
Sår er ikke at spøge med. I særdeleshed ikke, hvis de er inficerede.
Men et grødomslag med Vejbred/Plantago kan du fremme sårhelingen og i folkemedicinen har den været brugt til ex vabler – heraf kælenavnet “Hvid mands fodspor”, da de romerske soldater og Europæiske indvandrere i USA, havde Plantago (fodsål på latin) i skoene, for at hele og/eller lindre vabler under deres lange vandringer.
Her hakker du igen bladene fint, overhælder med lidt kogende vand – så det bliver til grødlignede masse. Lægges på sår eller bylder og pakkes ind i kogt, opvredet lærred. Nogle mener det skal pakkes ind i wrap. Dette synes jeg man skal afstå fra. Dels fordi man lukker ilten ude og derfor kan skabe grobund for ikke iltkrævende bakterier, som kan være ganske farlige og dels bruger man unødigt plastik. Læg blot et ekstra håndklæde omkring eller under dig, når du skal sove. Skiftes naturligvis mindst dagligt og ellers efter behov og rens såret grundigt inden du lægger omslaget.
Så næste gang du går en tur i din have, langs grøftekanten eller på overdrev, en smuk eng eller fælled, så lad dit blik fange denne smukke, undselige plante, med de mange helende egenskaber. Har du lidt plads i din hat eller lomme, kunne du plukke en håndfuld lancetblade og tage med hjem til din salat, koge en te herpå eller lave et alkoholisk udtræk og gemme til tider hvor der er behov herfor. Du kan også altid tørre planten. Den skal blot opbevares meget tørt, uden mulighed for at stå og samle fugt, indtil den skal bruges.
Tak for din tid og opmærksomhed og jeg håber du går et godt efterår og vinter i møde og husker på, at der er så mange fine, gode planter derude, du kan bruge klogt og med omtanke til at lindre symptomer og forebygge lidelser.
Kærlig Plantago hilsen Malene
