For megen monotoni og ensidighed giver mig uro og ubehag og er noget som får mig til ile mod steder, hvor der er farver, bevægelse og åbenhed i tilgangen til livet, for at jeg igen kan få ro og trække vejret frit. Egentlig har det aldrig været noget jeg har været særligt bevidst om, nok snarere noget, jeg intuitivt har navigeret efter hele livet.
I min praksis som sygeplejerske og biomediciner, er det også tydeligt at se, at for meget stagnation, leder til lidelse og smerte, på den ene eller anden måde.
Det kan være umådeligt vanskeligt selv at få øje på og ikke mindst at gøre noget ved. – Det er det for os alle.
Det er derfor essentielt, at vi som mennesker, omgiver os med hinanden og gør hvad vi kan for at interagere med de bedste intentioner. Om det er for at belive hinandens tanker, opleve sammen, bygge noget op sammen eller hjælpe hinanden. Alt er med til at skabe bevægelse og fordybelse, i dette liv, vi har været så heldige, at leve.
Dermed ikke være sagt, at jeg ikke formår eller at jeg værger mig ved at tage et langt sejt træk, have daglige rutiner eller glædes over tryghed og stabilitet i hverdagen og i livet. For mig er det på alle måder en forudsætning, for at jeg kan være i bevægelse, hvor modsatrettet det egentligt lyder. Tillige ser jeg det som et kæmpe privilegie, ikke alle er forundt. Fordybelse er jo også bevægelse.
Bevægelse kan gå i alle retninger, både indad, udad og til siderne, i zik-zak, ligeud og i buer og cirkler. Det er jo det, som er så skønt.
Men uden vekselvirkningen mellem bevægelse og fordybelse, i tanke, sind og handling, får jeg hurtigt en indre uro, som driver mig til at sætte nye projekter i gang, evaluere på rutinerne, mine tankemønstre, søge nye udfordringer – stort som småt eller blot vurdere, om der er processer eller ting, som skal ændres eller optimeres.
WIN – WIN.
Derfor var det også ualmindeligt interessant at læse en artikel fra Science Daily fra december 2020, som viser, at vi i Europa bliver lykkeligere af at være omgivet af en biologisk diversitet. Forskerne har målt på antallet af fugle, som indikator. Fugle synger, så de kan ikke blot ses, men også høres og bliver mangfoldige, hvis naturen er levende og biodivers. Derfor dette parameter.
Ikke nok med at vi bliver mere lykkelige, når vores omgivelser er mangeartede og mangfoldige. Vores afgrøder bliver også flere og bedre pollineret, hvis vi sørger for, at der er områder nok, hvor dyr og planter kan leve og formere sig vildt. Ikke raketvidenskab, men noget vi har godt af at være opmærksomme på og vigtigt der fortsat forskes i, for at øge vores bevidsthed om dette – igen. Afgrødemængden aftager, jo større monokulturelle, sprøjtede marker vi har, hvor skel, åløb, skovkanter, stier, enge mm. er fjernet, til fordel for det industrielle landbrug og hvor områderne er så store, at intet insekt eller fugl, kan flyve over til næste vilde område for at søge mad og mage.
Til gengæld øges afgrødemængden over 5 år, hvis blot vi sikrer, os at der er mindst 3 – 8 % af området frigivet til at det vilde liv kan leve og trives.
En lille pris. Det kan da kun være en win – win situation!
Sammenhængen mellem vores indre og ydre liv.
Når vi nu har set ganske lidt på biodiversiteten i vores ydre liv, er det kun naturligt at sætte det i sammenhæng med vores indre liv. Bl.a. livet i vores tarme. Her er, eller bør der være, en kæmpe mangfoldighed af liv og diversitet. Mikroberne uden menneskeligt DNA, er i antal 10:1 ifht. vores egne menneskelige celler. Uden dem, kan vi simpelthen ikke leve. Der er så utroligt mange processer i kroppen, som varetages af vores sameksisterende mikrober. Helt fra nedbrydning af fødevarer, til produktion af hormon – og immunstoffer, vitaminer mm. Det er jo intet mindre end helt fantastisk. Vi er en del af naturen og naturen er en del af os. Vi er ikke to adskilte enheder, vi er fuldgyldigt forbundne og lever og ånder på samme præmis, som alt andet levende her på jorden.
Og hvad skal der til, for at vores indre og ydre liv skal være harmonisk og i balance?
Der skal biodiversitet og mangfoldighed til. Derfor er det også utroligt vigtigt at vi spiser og drikker forskellige fødevarer og ikke kun de samme tre grøntsager fra supermarkedet, men forskellige sorter af grøntsager, frugt og bær, som er økologiske, u-raffinerede og hele. Hvis vi spiser mad efter årstiderne og måske ovenikøbet lokalt, så mindsker vi tillige transporten og dermed co2 udledningen mm og maden er mere frisk og næringsrig.
Når vi sørger for at spise fødevarer som er fyldte med fibre og næringsstoffer, såsom friske grøntsager, frugt og fermenterede fødevarer, som jo kan holde sig uden at tabe hverken smag eller næringsstoffer – fodrer vi vores mikrobiom. Ikke nok med det, på den vis, træner vi den del af vores immun system, som har brug for kontinuerligt at blive stimuleret, for at kunne holde os sunde og raske.
Fuldstændigt ligesom vi har brug for at blive stimuleret med gode samtaler, bøger, oplevelser, samvær og bevægelse i og omkring den natur vi er en ufravigelig del af, for at kunne holde vores hjerner og kroppe levende og i bevægelse. Omgås vi kun den samme slags mennesker, med de samme holdninger og tankeformer som os selv, eller går den samme tur dag ud og dag ind, så stivner vi i kroppen og i sindet og får ondt i lykken og kroppen.
I disse Coronatider, er der sikkert mange som oplever at livet bliver for stille, ensformigt og det mangler meningsfuld stimulans fra andre mennesker. Derfor tror jeg også at mange har valgt at søge mere ud i naturen. Vinterbadning er blevet et kæmpe hit, nye vandrestier bliver afsøgt, flere planlægger at dyrke haven og mange er gået i gang med at fermentere grøntsager og brygge deres egen øl eller kombucha.
Alt sammen noget som giver glæde i kraft af at vi prøver nyt af, er skabende og finder, at vi lever i sameksistens med naturen og kan folde nye tanker og kompetencer af i det nære liv, nu hvor vi ikke kan rejse eller ses med særligt mange mennesker.
Det er en vidunderlig tendens og jeg glædes. Ikke mindst glæder jeg mig til foråret, hvor vores have forvandles til et paradis af vilde og kultiverede planter, græsset gror, der kommer dyre- og insektbørn i hobetal og jeg skal gå lange ture med gode veninder, familie og hund og nyde solen skinne på næsen, mens jeg hører fuglene synke, insekterne summe og frøerne kvække og ikke mindst lader duftene passere og lader dem danne nye, dejlige minder i min krybdyrshjerne og mit mikrobiom får masser af nye mikrober fra jorden jeg graver i, som kan holde liv og glade dage i mit indre univers.