Malene Rossil
Holistisk Biomediciner og sygeplejerske
Jeg er uddannet sygeplejerske fra Rigshospitalets sygeplejerskeskole tilbage i 1998.
Arbejdet som sygeplejerske var fantastisk og jeg nød alle årene i ind – og udland med faget.
I Nord Indien mødte jeg min mentor og uddannelsesleder ved Skolen For Helhedsterapi Gunver Juul. I samarbejdet med hende, jeg tabte mit hjerte til den holistiske biomedicin.
Tilvalget af naturmedicinen/funktionelle medicin, blev for mig, motiveret af glæden ved at arbejde med menneskers sundhed, ved at genopbygge ressourcerne hos den enkelte, understøtte de regenererende kræfter, om muligt fjerne årsager til lidelse og behandle med bioforenelige remedier som urter, nutrienter, vitaminer og mineraler.
Som færdiguddannet holistisk biomediciner i 2005, åbnede jeg min klinik for holistisk biomedicin. Kalenderen har været fuld fra første dag og jeg glædes over hver dag at kunne lære nyt og mere indenfor mit felt, som er i en rivende udvikling verden over.
Nogle af de områder der interesserer mig allermest er fordøjelsen/fermentering/probiotika og de sammenhænge det har med resten af menneskets strukturer. Derudover arbejder jeg også med mennesker, som lider af autoimmune lidelser, stress, hormonelle ubalancer og søvnproblemer og meget andet.
Når dette er sagt, så er det nu engang mennesket, der interesserer mig og alt hvad dette ibor. Det er mig også et meget stor glæde, at arbejde i en tværfaglig og -sektoriel sammenhæng, som eksempelvis integreret medicin. Det er utroligt spændende at folde sammenhænge og årsager ud og gøre hvad der er muligt, for at regenerere og hele, ved at arbejde med dybereliggende årsager og sammenhænge.
Udover at være sygeplejerske og holistisk biomediciner, arbejder jeg også som censor og underviser på Skolen For Helhedsterapi.
Jeg er medstifter af Foreningen For Holistisk Biomedicin og arrangerer hvert år en tværfaglig, international konference i dette regi, samt masterclasses og supervision af kolleger og studerende.
Tillige er jeg grundlægger og medejer af fermenterings-virksomheden Nordic Fermentation, hvor vi fremstiller Jun, Kombucha og kraut på nordiske råvarer, i allerhøjeste kvalitet.